Luft til vand varmepumpe2024-10-30T11:54:05+00:00

Luft til vand
varmepumpe

Effektiv & miljøvenlig

Luft/vand varmepumpe – en fremtidssikker løsning

En luft til vand varmepumpe er en avanceret varmeteknologi, der henter energi fra den omgivende udeluft og konverterer den til varme. Varmen overføres til boligens vandbaserede varmesystem, som typisk er radiatorer eller gulvvarme. Varmen kan også bruges til at genere varmt brugsvand via en varmtvandsbeholder.

Varmepumpen cirkulerer et kølemiddel gennem en cyklus af fordampning, komprimering, kondensation og ekspansion. Først optager kølemidlet varmen fra udeluften, og fordamper til en gas. Denne gas komprimeres derefter, hvilket hæver dens temperatur betydeligt.

Den varme gas føres ind i en kondensator, hvor den afgiver sin varme til vandet i dit varmesystem. Efter at have afgivet sin varme, kondenserer kølemidlet tilbage til væskeform, og cyklussen gentages.

Fordelen ved en luft til vand varmepumpe er dens høje energieffektivitet. For hver enhed elektricitet, der bruges til at drive varmepumpen, kan systemet levere 4 – 5 gange flere enheder varme. Dette resulterer i lavere energiforbrug og reducerede driftsomkostninger sammenlignet med traditionelle opvarmningsmetoder.

Desuden udnytter varmepumpen vedvarende energi fra luften, hvilket gør den til en mere bæredygtig løsning. Dette bidrager ikke kun til lavere energiregninger, men også til en reduktion af boligens CO2-aftryk, hvilket gør luft til vand varmepumper til en både økonomisk og miljøvenlig opvarmningsmulighed.

Udfyld og vi kontakter dig.

Et effektivt og miljøvenligt alternativ

En luft til vand varmepumpe er en teknisk avanceret og energieffektiv løsning, der kan erstatte flere traditionelle opvarmningssystemer. Hvis din bolig i dag opvarmes med gas- eller oliefyr, er der store fordele ved at skifte til en varmepumpe. Gas- og oliefyr udleder betydelige mængder CO2 og har højere driftsomkostninger, mens en luft til vand varmepumpe udnytter energi fra udeluften og kan reducere varmeudgifterne markant. Elvarme er en anden opvarmningsform, hvor en varmepumpe vil være en oplagt erstatning, da varmepumper typisk har en langt højere energieffektivitet (COP-værdi) og derfor kan halvere varmeforbruget.

Luft til vand varmepumper fungerer bedste i bygninger med et vandbaseret varmesystem som f.eks. gulvvarme. Specielt gulvvarme er optimalt, da varmepumpens lavtemperatur drift passer perfekt til denne form for opvarmning. Men også i bygninger med radiatorer kan en varmepumpe anvendes, da de nye og moderne varmepumper ofte kan klare fremløbstemperaturer op til 60°C.
Alternativt kan man tilpasse radiatorsystemet til lavtemperatur, og den vej rundt få et optimalt varmesystem.

Effektivitet (COP)

En luft til vand varmepumpes effektivitet måles typisk ved dens Coefficient of Performance (COP), som angiver forholdet mellem den varmeenergi, varmepumpen leverer, og den elektricitet, den bruger.

En moderne luft til vand varmepumpe har typisk en COP-værdi på 3 til 4,5, hvilket betyder, at for hver enhed elektricitet, der forbruges, producerer varmepumpen 3 til 4,5 enheder varme. Effektiviteten kan dog variere afhængigt af faktorer som udendørstemperatur, varmepumpens størrelse, og hvor godt boligen er isoleret. Om vinteren, når temperaturen er lav, kan COP-værdien være tættere på 2, mens den i mildere vejr kan være højere.

Overordnet set er luft til vand varmepumper meget effektive sammenlignet med traditionelle opvarmningsmetoder som olie- eller gasfyr, hvilket gør dem til en økonomisk og miljøvenlig løsning.

Hvor kan man med fordel bruge en luft til vand varmepumpe?

En luft til vand varmepumpe kan med størst fordel anvendes i boliger, hvor der er fokus på energieffektivitet og miljøvenlig opvarmning. Den er særligt velegnet til bygninger med et vandbaseret varmesystem som gulvvarme, da varmepumpen leverer lavtemperaturvarme, som passer godt til denne type opvarmning. Boliger med radiatorer kan også drage fordel af en varmepumpe, hvis radiatorerne er dimensioneret til at fungere med lavere temperaturer.

Nybyggeri er oplagt til en luft til vand varmepumpe, da moderne bygninger ofte er godt isolerede, hvilket maksimerer varmepumpens effektivitet. Renoverede huse, hvor man ønsker at udskifte oliefyr eller gasfyr, kan også drage fordel, da varmepumper reducerer både varmeomkostninger og CO2-udledning betydeligt.

Desuden er luft til vand varmepumper en økonomisk og effektiv løsning i sommerhuse og fritidsboliger, hvor man ønsker lavere driftsomkostninger og nem temperaturstyring.

Installation af luft til vand varmepumpe

At installere en luft til vand varmepumpe korrekt, er afgørende for at sikre optimal ydeevne og lang levetid.
Her er nogle simple råd, du med fordel kan læse og bruge til at sikre en optimal varmepumpeinstallation.

Installation af indedelen:
Indedelen (varmepumpen) placeres i hjemmet hvor det giver mest mening i forhold til resten af varmeinstallationen i huset. Typisk i et bryggers, hvor man også har tilgang af koldt vand, fordeling til centralvarmen (radiator eller gulvvarme). Vælg gerne en placering, hvor der er tilstrækkelig plads til vedligeholdelse og service. Man må altså gerne tænke ind, at der skal udføres årligt service på varmepumpen, så der skal være adgang og plads til en servicemontør.
Monter indedelen på en solid væg, der kan bære dens vægt. Er der tale om en gulvstående model, monteres denne på et solidt plant underlag.
Undgå gerne fugt, direkte sollys eller andre ekstreme temperaturer.

Montering af udedelen:
Placér udedelen på et plant underlag for at sikre stabil og effektiv drift. Udedelen skal samtidig stå i vatter, så man sikre korrekt afrimning.

Etablering af en drænkassen:
Man kan med fordel etablere en drænkasse under udedelen, en drænkasse leder vand/kondens væk fra udedelen, hvilket reducerer risikoen for korrosion og skader. Derudover forhindrer den isdannelse om vinteren, hvilket kan påvirke varmepumpens effektivitet negativt.
Med en drænkasse risikere man heller ikke at få skabt en “skøjtebane” omkring udedelen om vinteren.

Optimal placering af udedelen i forhold til lydgener:
Placer udedelen omhyggeligt for at minimere potentielle lydgener for dig selv og naboer.
Husk man har et ansvar, og de fleste kommuner forholder sig til Miljøstyrelsens støjgrænser, og der må du ikke “støje” mere end 35 db i skel i perioden fra kl. 22.00 aften til 07.00 morgen. Husk ikke af få udedelen placeret i umiddelbar nærhed af soveværelser og undgå gerne at sætte den tæt på vinduer og terrasser.

Man skal dog samtidig huske på, at i den periode om året, hvor man opholder sig mere udendørs, er samtidig den periode på året, hvor varmepumpen ikke har de fleste driftstimer.

Fleksibilitet i forhold til placering af udedel:
Med en luft vand varmepumpe fra Weishaupt, har du på flere modeller mulighed for at placere udedelen op til 20 m væk fra indedelen.
Det giver nogle muligheder for at trække udedelen ud i haven og væk fra huset.

Støjsvag varmepumpe:
Kig dig godt omkring, når du skal vælge en varmepumpe. Der er stor forskel på lydniveau, og en ting er hvad der er oplyst på dataark, en anden er hvad du hører i virkeligheden. Ikke alle varmepumper lyder ens, og der kan være stor forskel i frekvensen varmepumpen afgiver.
Hør eventuelt om du har mulighed for at høre en varmepumpe i drift, om der er en demo/udstilling du kan besøge.

Korrekt El-Montering af autoriseret elektriker:
En autoriseret elektriker skal håndtere den elektriske installation, for at sikre overholdelse af gældende sikkerhedsstandarder.
En autoriseret elektriker sikre samtidig, at varmepumpen er monteret i overensstemmelse med producentens specifikationer.

Opstart og indregulering af autoriseret køletekniker:
En autoriseret køletekniker skal udføre opstart og indregulering, så varmepumpen fungerer korrekt.
Der udføres kontrol af kølemiddel, diverse indstillinger, kontrol af temperaturer og sikring af optimal ydeevne.
Hos Weishaupt får du samtidig en introduktion til betjening af din nye varmepumpe luft vand.

Solvarme

En bæredygtig løsning til energieffektiv opvarmning. Solvarme er blandt de mest miljøvenlige og effektive [...]

Tilskud

Bliv klogere på tilskudsmulighederne. I Danmark findes der på nuværende tidspunkt flere forskellige tilskudsmuligheder. [...]

Tysk kvalitet og grundighed

I jagten på en pålidelig og effektiv opvarmnings-løsning til dit hjem, er luft til vand varmepumper fra Weishaupt et ideelt valg.
De innovative varmepumper har en lang række fordele, der gør dem overlegne i forhold til mange andre opvarmningsformer.

Luft til vand varmepumper udnytter energien i luften og får via fordamper, kompressor og den avancerede teknik omdannet det varme. De er yderst effektive, også i koldere klimaer. Weishaupt er blandt de førende inden for varmepumper, og de imponerer med deres høje kvalitet, effektivitet og pålidelighed.
Når du vælger en luft til vand varmepumpe fra Weishaupt, investerer du i et system, der ikke kun opvarmer dit hjem effektivt, men også gør det med minimal miljøpåvirkning.

En af de primære fordele ved Weishaupt luft til vand varmepumper er deres støjsvage drift. Vores enheder er designet med stor fokus på støjreducerende teknologi, så du kan nyde komfortabel opvarmning uden forstyrrende lyde. Dette er særligt vigtigt for boligejere, der værdsætter ro og ønsker en fredelig atmosfære i deres hjem og have.

Effektiviteten af Weishaupt luft til vand varmepumper afspejler sig ikke kun i lydniveauet, men også i deres evne til at levere varmeenergi på en omkostningseffektiv måde. Ved at udnytte den omgivende luft som energikilde reducerer disse varmepumper din afhængighed af traditionelle opvarmningsmetoder, der kan være dyre og miljøskadelige. Dette resulterer i lavere energiomkostninger og en betydelig reduktion af dit økologiske fodaftryk.

En anden afgørende fordel ved luft til vand varmepumper er deres klimavenlige karakter. Weishaupt har forpligtet sig til at skabe bæredygtige opvarmningsløsninger, der minimerer belastningen på miljøet. Varmepumperne er designet med fokus på energieffektivitet, hvilket betyder, at de ikke kun gavner dit hjem, men også bidrager til at reducere CO2-udledningen og bevare vores planet.

Når du overvejer at købe en varmepumpe, er det afgørende at vælge en leverandør med ekspertise og erfaring. Weishaupt har opbygget et solidt ry, som en producent der skaber opvarmningsløsninger i høj kvalitet. Deres luft vand varmepumper kombinerer avanceret teknologi med tysk ingeniørkunst, hvilket resulterer i pålidelige og effektive systemer, der opfylder dine opvarmningsbehov på enestående vis.

Disse varmepumper luft til vand, er den ideelle løsning for dem der ønsker optimal komfort uden at gå på kompromis med bæredygtighed.
Et sikkert valg for dit hjem – vælg en Weishaupt luft til vand varmepumpe, og oplev den ultimative kombination af teknologi og komfort.

Service
af varmepumper

Døgnvagt 365 dage om året
Vores serviceafdeling har åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året.
Vi er klar med hjælp og vejledning, hvis du har problemer med dit anlæg.
Hos Weishaupt udfører vi service på varmepumper, gaskedler, oliefyr, solvarme, brændere, process og damp.
Vi er eksperter med mere end 70 års erfaring.

Go to Top