På vej mod en grønnere fremtid
Viden om varmepumper
Boligopvarmning
– der er mange muligheder
Ønsker du en miljøvenlig og energibesparende løsning, er varmepumper det rigtige for dig
Varmepumper er en af de mest energieffektive opvarmningsløsninger på markedet.
Ved at udnytte den naturlige varmeenergi fra luften eller jorden kan varmepumper producere mere varmeenergi, end de forbruger i elektricitet.
Dette betyder betydelige besparelser på energiregningen sammenlignet med traditionelle opvarmningssystemer som olie- eller gasfyr.
En effektiv varmepumpe kan reducere dine varmeudgifter med op til 50-70%.
Varmepumper er ikke kun gode for pengepungen, de er også gode for planeten.
Ved at bruge vedvarende energikilder som luft eller jord, reducerer varmepumper dit CO2-aftryk markant sammenlignet med fossile brændselsbaserede systemer.
Det betyder, at du bidrager til at reducere udledningen af skadelige drivhusgasser, når du vælger en varmepumpe.
Luft til vand varmepumpe
En luft til vand varmepumpe udnytter energien fra udeluften til at genererer varme.
Varmen kan bruges til at opvarme dit hjem via radiatorer eller gulvvarme eller til at producere varmt brugsvand.
Energieffektivitet – Reducerer energiforbruget og varmeregningen betydeligt.
Miljøvenlighed – Mindsker CO2-udledningen ved at bruge vedvarende energi.
Fleksibilitet – Kan nemt integreres i eksisterende varmesystemer.
Horisontal jordvarme
Horisontal jordvarme udnytter den naturlige varme i jorden. I nedgravede slanger cirkulere en væske som “opsamler” varmen, og fører den ind til en varmepumpe. Her hæves temperaturen og der produceres varme og varmt vand.
Stabil varme – Du får en jævn varmeforsyning hele året.
Lang holdbarhed – Minimal vedligeholdelse med lang levetid.
Besparelser – Dyrt at installere første gang, men en økonomisk gevinst over lang tid.
Vertikal jordvarme
Vertikal jordvarme udnytter varmen fra jordens indre, via sonder der føres ned i dybe borehuller. Borehullerne er typisk mellem 100 – 200 meter dybe, hvilket gør det muligt at opnå stabile temperaturer hele året rundt.
Pladsbesparende – Kræver mindre areal, ideelt til små grunde.
Stabil varme – Leverer konstant varme året rundt, uafhængig af overfladens temperaturer.
Lang levetid – Systemet er robust og har lav vedligeholdelse.
Fordelene ved en varmepumpe
Hvordan virker en varmepumpe ?
Her er den simple forklaring:
Varmeindsamling:
Udenfor findes en del af varmepumpen, der henter varme fra luften, jorden eller vandet.
Selv når det er koldt, er der stadig varmeenergi i omgivelserne.
Varmeoverførsel:
Varmepumpen bruger et kølemiddel, der optager varmen fra omgivelserne og omdanner det til en gas.
Komprimering:
Inde i varmepumpen bliver denne gas komprimeret, hvilket øger dens temperatur endnu mere.
Varmeafgivelse:
Den varme gas passerer gennem en varmeveksler, hvor varmen overføres til dit hjems varmesystem, som kan være radiatorer, gulvvarme eller en varmtvandsbeholder. Når gassen har afgivet sin varme, omdannes den tilbage til en væske og sendes ud for at samle mere varme.
Gentagelse:
Processen gentager sig kontinuerligt, og på den måde kan varmepumpen opvarme eller afkøle dit hjem effektivt, alt efter behov.
Europas førende i vertikal jordvarme
Weishaupt er i samarbejde med deres datterselskab Baugründ Süd, en førende aktør inden for etablering af jordvarmeanlæg, specielt vertikale jordvarmeanlæg. Når du vælger Weishaupt til at udføre dit jordvarmeanlæg, får du fordelene af mere end 25 års erfaring og ekspertise inden for geotermiske løsninger.
Med Weishaupt og Baugründ Süd får du ikke kun et jordvarmeanlæg, men også ro i sindet, da dit projekt er i hænderne på nogle af branchens mest erfarne og pålidelige fagfolk.
Hvorfor vælge Weishaupt til dit jordvarmeprojekt
Omfattende Erfaring: Med mere en 3.5 mio. boremeter og 30.000 afsluttede projekter, har Baugründ Süd en omfattende forståelse for de komplekse krav, der er nødvendige for at sikre en optimal og holdbar løsning.
Ekspertise i Vertikal Jordvarme: Vertikal jordvarme kræver præcis viden om jordbundsforhold og boreteknikker. Med Baugründ Süd’s erfaring og know how kan du være sikker på, at borearbejdet bliver udført med den højeste grad af nøjagtighed og kvalitet.
Avanceret Teknologi: Weishaupt og Baugründ Süd anvender de nyeste teknologier inden for boring og geoteknik, hvilket gør det muligt at udføre præcise, sikre og effektive boringer, selv under vanskelige forhold.
Helhedsløsninger: Når du vælger Weishaupt, får du en komplet løsning fra start til slut. Dette inkluderer alt fra indledende undersøgelser, projektering, myndighedsbehandling til færdig installation af dit jordvarmesystem samt varmepumpe.
Et sikkert valg: Med deres omfattende erfaring og ekspertise sikrer Weishaupt og Baugründ Süd, at dit jordvarmeanlæg fungerer optimalt i mange år fremover, hvilket giver dig en langsigtet og bæredygtig opvarmningsløsning.
Luft til vand varmepumpe
Kan integreres i de fleste boliger
Ældre hus/ejendom
Skal du renovere et ældre hus med et eksisterende olie- eller gasfyr, og ønsker du en mere energieffektiv løsning, er en luft til vand varmepumpe en fremragende mulighed. Den kan let integreres i eksisterende varmesystemer hvor der er radiatorer eller gulvvarme.
Nybyggeri
Skal du bygge et nyt hus, hvor fokus er rettet mod energieffektive løsninger, er luft til vand varmepumper et oplagt valg. De kan levere både opvarmning og varmt vand, er pladsbesparende og lette at integrerer i et moderne byggeri.
Ingen adgang til naturgas
I områder, hvor der ikke er adgang til naturgas, eller hvor det er dyrt at etablere en tilslutning, er en luft til vand varmepumpe en ideel løsning. Der findes næsten altid en model, der dækker det ønskede behov.
Sommerhuse og fritidsboliger
Luft til vand varmepumper er også meget velegnede til sommerhuse eller fritidsboliger, hvor man ønsker en økonomisk og pålidelig opvarmningsløsning. De kan sikre, at huset er opvarmet, når det er nødvendigt, og de nye modeller kan fjernstyres, så huset er varmt inden du ankommer.
Eksklusiv, elegant og enestående
En ekstraordinær varmepumpe for den kræsne forbruger. Den nyeste varmepumpe "Aeroblock", er for dig der forventer lidt mere end standard. Aeroblock er en imponerende [...]
Fremtidens energi
Jordvarme til den miljøbevidste liebhaver Et vertikalt jordvarmeanlæg er for dig, der sætter pris på lyden af fuglekvidder til morgenkaffen. Det er [...]
Hvad koster en varmepumpe ?
Prisen for installation af en luft til vand varmepumpe kan variere afhængigt af varmepumpens størrelse, husets størrelse, isolering, samt kompleksiteten af installationen.
Typisk ligger en samlet installationspris mellem 110.000 – 150.000 DKK inkl. moms for en standard installation i en almindelig bolig.
Hvad får man med i prisen og hvad skal man være opmærksom på?
1. Selve Varmepumpen: Prisen inkluderer luft til vand varmepumpen, som kan variere i kapacitet/størrelse alt efter husets opvarmningsbehov.
2. Installation: En samlet installation af varmepumpens udedel såvel som indedel. Indedel skal typisk monteres op på væg eller placeres på gulv i bryggers/teknikrum. Udedel placeres i haven på stativ eller konsol.
3. Rørføring og tilslutning: Rørføring og tilslutning mellem varmepumpens ude- og indedel, samt tilslutning til husets varmesystem og varmtvandsbeholder.
4. Elektrisk tilslutning: Installation af nødvendig elektrisk tilslutning, herunder eventuelle opgraderinger af eltavlen, hvis det er nødvendigt.
5. Drænkasse: Afhængigt af udedelens placering, kan det ofte anbefales at få etableret en drænkasse.
6. Fjernelse af gammelt anlæg: Nedtagning og bortkørsel af eksisterende varmeanlæg.
7. Opstart og indregulering: Efter installationen opstartes og indreguleres varmepumpen.
8. Garanti og serviceaftale: Mange leverandører tilbyder garanti og service på varmepumpen.
9. Diverse: Hertil kommer diverse tillæg ved specielle ønsker eller udstyr.
Jordvarme varmepumpe –
Weishaupt GeoBlock
Weishaupts WGB jordvarmepumpe kombinerer førsteklasses kvalitet, banebrydende effektivitet og moderne design.
Denne model udnytter jordens stabile temperatur til at levere pålidelig og effektiv opvarmning året rundt.
Med en høj COP-værdi (Coefficient of Performance) sikrer WGB varmepumpen lavere energiforbrug og dermed reducerede varmeudgifter.
Det avancerede design betyder ikke kun et elegant udseende, men også en lydsvag drift og nem integration i hjemmets varmesystem.
WGB varmepumpen er desuden udstyret med smart styringsteknologi, der gør det muligt at optimere driften og kontrollere varmepumpen via smartphone eller tablet, hvilket sikrer maksimal komfort og kontrol.